Helena har oprindeligt en baggrund i gymnastikverdenen, hvor hun i mange år har dyrket spring- og rytmegymnastik på højt plan. For 16 år siden skiftede hun gymnastikken ud med dans, og har siden skabt sig et fundament som både danser, underviser og koreograf.
Helena har medvirket i musicals hos flere af de store fynske friluftsscener og koreograferet mange forskellige typer forestillinger/shows rundt om i landet, både i amatør- og professionelle sammenhænge.
Hun har bl.a. stået for hæsblæsende koreografier til det lokale Elite Teater i 7 år, medvirket i revyer, cabareter og i Cirkus Trapeze og sideløbende etableret en professionel dansetrup kaldet Foxy Ladies, som hun både leder og koreograferer til, men hvor hun også selv danser med.
Foxy Ladies optræder i hele landet og har samarbejdet med store danske kunstnere og internationale artister.
De har bl.a. vundet guldknappen i Danmark har Talent, medvirket i Copenhagen Pride og Danish Rainbow Awards med Tinus De Schunard, optrådt i TV2 Charlies Revy Galla, ved Silkeborg Ildfest Regatta og i Den Internationale Nat-Cabaret ved Århus Festuge.
Man kan læse meget mere om Foxy Ladies på www.foxyladies.dk
Foto af Søren Mandela Nilsson